Pic5081.jpg
Yoghurt med hjemmelavet crunch

TID: ca. 20 min.

Crunch:
75 g mørkt rugbrød
50 g brun farin
2 tsk stødt kanel

6 dl yoghurt 3,5%
1 moden mango
4 tsk ahornsirup 

TIP:
Den sprøde crunch kan med fordel laves i forvejen. Opbevar den i en beholder med tæt­sluttende låg.

1. Skær rugbrødet i meget små tern og vend det sammen med brun farin og kanel.

2. Varm en slip let-pande uden fedtstof, og rist rugbrøds­blandingen under omrøring i ca. 5 min., til sukkeret er karamel­liseret.

3. Tag panden af varmen, og afkøl crunchen på et stykke bagepapir.

4. Skær mangoen i mindre stykker.

5. Fordel yoghurten i fire glas. Top med crunch og mango. Dryp 1 tsk ahornsirup over hver yoghurt før servering.

Energi pr. person: 240 kcal.

Fordelt på: protein 12%, kulhydrat 66%, fedt 22%

Få mere inspiration til brunch her

Kommentar

Gem
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk