Mini grøntsagsquiche med bacon
torsdag 19.3.09
- Af Lynn Andersen, Foto Bjørn Jakobsen
TID: 15 min. + bagning
(4 pers.)
300 g dybfrossen hakket spinat
½ rød peberfrugt
1 lille løg
6 æg
1 dl revet mozzarella
3 dråber tabasco
1 pk bacon i skiver
Opvarm ovnen til 200 grader.
Optø spinaten, gerne i mikroovn.
Hak peberfrugt og løg fint. Bland æg, ost, peberfrugt, løg og spinat i en skål.
Smør 4 portions-quicheforme (eller en stor tærteform) med olie og hæld æggeblandingen i. Bag quicherne 20 min. i ovnen (lidt længere tid, hvis de bages som én stor tærte).
Steg baconen sprød på en pande og servér den til quicherne.
TIP Disse små quicher egner sig godt til at fryse, så de kan laves på forhånd. Eller lav en dobbelt portion og frys overskuddet ned. Så er de frosne quicher klar efter en tur i mikroovnen.
Mere morgenmad