Kylling i rød karry



Tid: Ca. 20 min.

Til 2 personer


2 portioner tortellini, nudler eller ris
1 stor eller 2 små kyllingefileter
1 porre
1 spsk olie
1-2 tsk rød thaikarry (fås på glas f.eks. fra Santa Maria)
¼ stængel citrongræs
1 tsk ingefær
1 lille dåse kokosmælk
4-5 små tomater
Salt, peber
Citron- eller limesaft

Kog tortellini, nudler eller ris.

Skær kyllingekødet i strimler og svits dem hurtigt sammen med porreringe i varm olie i en wok.

Tilsæt karry, finthakket citrongræs, revet ingefær samt kokosmælk og kog et par minutter.

Skær tomaterne i kvarte, kom dem i saucen og smag retten til med salt, peber og lidt citron- eller limesaft.

Server med det valgte tilbehør.

Kommentar

Gem
~Aller Media A/S © 2012 - www.aller.dk