Hjemmelavet karrysuppe
En krydret suppe, som du kan smage til efter behag.

TID: Ca. 20 min. for suppen og 1½ time for brødene

Til 2 personer

Flade brød:

Ca. 12 brød

25 g smør + lidt til at
pensle med
25 g gær
3 dl mælk
1 lille tsk salt
Ca. 500 g mel

Start med brødene:

Smelt smørret og tag det fra varmen. Smuldr gæren i en skål. Rør mælken i smørret, og når det er håndvarmt, røres det i gæren.

Ælt salt og mel i, lidt efter lidt, til dejen er passende. Stil dejen til hævning i ca. 40 min.

Del den i 12 dele, som rulles flade.

Efterhæv 10 min. Bag brødene ved 225 grader i ca. 12 min.

Tag dem ud og pensl med smeltet smør.

Suppen:

1 tsk smør
100-150 g hakket oksekød
1 løg
2 gulerødder
Lidt selleri
Lidt squash
1 bagekartoffel
1 tsk karry
1 tsk paprika
Lidt chili
1 laurbærblad
½ tsk spidskommen
1 lille dåse kokosmælk

Smelt smørret i en stor gryde og rør kødet i.

Lad det svitse, til al væske er fordampet.

Skær grøntsagerne i terninger og kom dem i sammen med karry.

Svits og tilsæt de øvrige krydderier, kokosmælk og 4 dåser vand (kokosmælk-dåsen).

Lad suppen koge i ca. 10 min., smag til og server med brød til.

Kommentar

Gem
Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk