Grøntsagstærte med mandel-rucola pesto
mandag 27.10.08
- Af Lynn Andersen
Tid: 45 min. + bagetid
Mandeldej:
180 g (3 dl) hvedemel
3 spsk hele, ristede mandler
2 spsk ristet sesamfrø
1 tsk salt
½ tsk koriander
½ tsk kardemomme
75 g koldt smør
1 æg (gem lidt til pensling)
2 spsk koldt vand
Fyld:
2 tsk rødvinseddike
1 tsk olivenolie
1 grøn peberfrugt
1 agurk
1 fennikel
2 forårsløg
Salt og peber
Pynt:
Kørvel eller persille
Ristede hele mandler
Mandel-rucola pesto:
½ dl ristede mandler
2 dl hakket rucola
½ dl hakket persille
1 spsk creme fraiche
3 spsk olivenolie
2 tsk citronsaft
1 hvidløgsfed
Salt og peber
Kom mel, mandler, sesamfrø, salt, koriander, kardemomme og fedtstof, der er skåret i mindre stykker, i en foodprocessor eller skål og bland det godt.
Tilsæt æg og vand, mens maskinen kører, og ælt hurtigt dejen sammen. Pak den i plastfilm og læg den koldt mindst 1 time.
Opvarm ovnen til 220 grader.
Rul dejen ud og beklæd bund og sider i en tærteform. Prik bunden med en gaffel og stil den i køleskabet i 20 min. Bag den 20 min. i den forvarmede ovn.
Skær peberfrugten i tynde strimler. Skræl og flæk agurken, skrab kernerne ud og skær agurken i mindre stykker. Halvér fenniklen og skær den seje del i bunden ud. Skyl forårsløgene og skær dem i tykke stykker.
Pisk olie og eddike i en skål, tilsæt grøntsagerne og smag til med salt og peber. Bred grøntsagsblandingen ud i bunden af den bagte tærte. Pynt med ristede mandler og kørvel.
Pestoen: Bland alle ingredienser undtagen salt og peber i en foodprocessor. Smag pestoen til, når den skal spises.
Servér tærten med pestoen og groft brød.