Fish ’n’ chips
mandag 26.7.10
- Af Beagle Iuel-Brockdorff Foto: Bjørn Jakobsen
2 pers.
TID: Ca. 45 min.
Du kan servere grøn salat eller en anden salat til – her er valgt revne gulerødder vendt i citron og olie.
Ca. 300 g sejfilet, helst det tykke rygstykke
Ca. 50 g mel
1 dl øl, gerne lys øl
2 portioner kogte kartofler
Et drys paprika
Et drys karry
2 spsk god mayonnaise
1½ citron, gem 2 både til pynt
2 gulerødder
Olie til stegning og friture
1. Skær fisken ud i mindre stykker og drys dem med salt.
2. Pisk mel, øl og lidt salt sammen til en tyk dej.
3. Skær kartoflerne i kvarte, drys dem med lidt salt, peber, paprika og karry, og steg dem på en pande i olie.
4. Smag mayonnaisen til med salt, peber og citronsaft.
5. Riv gulerødderne og vend dem med lidt olie, citronsaft, salt og peber.
6. Varm olie op i en sautérpande eller lignende.
7. Dup fiskestykkerne i køkkenrulle, dyp dem i dejen og steg dem i den varme friture, til de er gyldenbrune.
8. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
9. Servér fisken med stegte kartofler, gulerodssalat, citronmayonnaise og citronbåde.
TIP: Fisken kan være sej, kuller eller lignende. Stykkerne skal duppes godt i køkkenrulle, så dejen hænger på.