Cannelloni med pancetta og gorgonzola
onsdag 12.5.10
- Af Beagle Iuel-Brockdorff Foto: Bjørn Jakobsen
Til 2 personer
4 friske lasagneplader på
ca. 15-16 cm
8 tynde skiver pancetta
12-16 valnøddekerner
1 fed hvidløg
Lidt frisk mynte
Lidt frisk salvie
Lidt frisk basilikum
4 spsk ricotta
4-5 dl tomatsauce
100 g gorgonzola
Læg lasagnepladerne på et spækbræt og læg pancettaen over.
Hak valnødder, hvidløg og krydderurter sammen og bland med ricotta.
Læg det oven på pancettaen og rul pastapladerne sammen.
Hæld lidt tomatsauce i et ovnfast fad og læg rullerne i.
Hæld resten af saucen over og fordel gorgonzolaen ovenpå.
Bag cannellonierne i ovnen ved 200 grader i ca. 35 min.