Ceasar salad med kylling
tirsdag 28.10.08
- Af Beagle Iuel-Brockdorff
Tid: Ca. 20 min.
Ca. 3 kogte, stegte eller
grillede kyllingefileter
3-4 skiver italiensk brød i terninger
Olivenolie
Hvidløg
Romainesalat
Ca. 100 g parmesan i flager
Dressing:
2 dl mild olivenolie
1-2 fed hvidløg
Salt, peber
1 past. æg
3 ansjosfileter i olie
3-4 spsk vineddike
1 lille spsk engelsk sauce
50 g revet parmesanost
Begynd med dressingen og kom alt undtagen olien i blenderen og kør. Tilsæt olien lidt efter lidt og fortynd evt. med lidt vand. Smag til.
Steg brødterningerne gyldne i olie. Dryp dem med presset hvidløg og steg lidt mere. Læg dem på fedtsugende papir.
Riv salaten i mindre stykker og læg dem på et fad eller 4 tallerkener. Fordel kyllingeskiver, parmesanflager og croutoner over salaten og servér den med dressing.
Overskydende dressing kan opbevares i køleskabet i ca. 1 uge.