Opskrifter
En heldig kartoffelmad
mandag 12.9.11
- Af Julie Hey, Foto: Bjørn Jakobsen
Helt simpelt: Kartoffel på rugbrød med bacon, radise og purløg.

Læs også: opskrift på NOMAs vidunderlige flødeboller med rødbedeskum.
Kartoffel + rugbrød
Tid: 20 min.
| Ingredienser |
Fremgangsmåde |
200 g kartofler 4 skiver dansk bacon 1 bdt. radiser 1½ dl mayonnaise 1 spsk sennep Kværnet peber 4 skiver rugbrød Purløg
|
Skyl og skrub kartoflerne og kog dem i letsaltet vand i 10 min.
Lad dem trække i kogevandet i yderligere 5 min. Hæld vandet fra og afkøl.
Steg baconen sprød på panden og afdryp på et stykke køkkenrulle. Rens radiserne, og skær halvdelen i skiver.
Rør mayonnaisen med sennep og kværnet peber.
Skær de kogte kartofler i skiver og anret på rugbrød med lidt sennepsmayonnaise, knust bacon, radiser og hakket purløg. |
Hvis du vil vide mere...
Få mere inspiration og flere lækre opskrifter i »Aarstidernes nordiske hverdagsmad«, der udkommer på Politikens Forlag i denne uge.
Her får du 6 lækre retter fra det nordiske køkken