rugbrødslagkager, Sønderjyske
onsdag 16.9.09
- Af Ida Davidsen
Tid: 1 time
6 æg
150 g sukker
200 g revet mørkt rugbrød
uden kerner (rimeligt friskt)
2 spsk kakao
1 spsk kartoffelmel
2 tsk bagepulver
Evt. 100 g hakkede mandler
Fyld og pynt:
½ liter piskefløde
Solbærsyltetøj
Del æggene i blommer og hvider og pisk æggeblommerne til en lys og luftig æggesnaps med sukkeret. Vend det revne rugbrød, kakao, kartoffelmel, mandler og bagepulver i.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i dejen ad tre omgange.
Smør 8 små cocotter og hæld rugbrødsdejen i.
Sæt dem i en 180 grader varm ovn og bag dem ca. 20 min.
Afkøl kagerne og del dem i tre lag.
Pisk fløden til skum og bland ? af flødeskummet med solbærsyltetøj efter smag.
Læg kagerne sammen med solbærskummet og fordel resten af flødeskummet som pynt på toppen sammen med lidt solbærsyltetøj.