4 pers.

TID: 15 min. + frysetid

450 g dadler, evt. Parvin
75 g kakaopulver
1 knivspids havsalt
75 g kokosolie
80 g paranødder uden skal

Drys:
4 spsk tørrede gojibær
4 spsk kokosmel


1. Pil stenene ud af dadlerne.

2. Blend dadler, kakaopulver, havsalt og kokosolie til en ensartet masse.

3. Tag chokolademassen op af blenderen og vend den med grofthakkede paranødder.

4. Form chokolademassen til en firkant på 2-3 cm tykkelse og stil den i fryseren i et par timer.

5. Tag chokoladen ud af fryseren en times tid inden servering.

6. Skær brownien i mindre, mundrette stykker.

7. Blend gojibær og kokosmel til et flot orange drys og pynt chokoladebrownien inden servering.

TIP: Tørrede gojibær kan bl.a. købes hos 42˚Raw. Bærrene er sprængfyldt med antioxidanter, vitaminer og mineraler og smager også fantastisk i morgengrøden, i salater eller som snack. Kan du ikke få gojibær, så brug tørrede tranebær i stedet.  Friske dadler fås hos rigtig mange grønthandlere og i de fleste supermarkeder.

 

 

Kommentar

Gem
Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk