Hvid chokoladecreme med bærpuré

Til 2 personer

100 g hvid chokolade
2 dl piskefløde
1 tsk citronsaft
Kornene fra ¼ stang vanilje
150 g brombær
1 spsk sukker
Citronmelisse til pynt

Smelt chokoladen MEGET forsigtigt med 2 spsk fløde, den skal kun lunes lidt, ellers kan den skille.

Afkøl.

Pisk resten af fløden til let skum. Tilsæt citronsaft og vaniljekorn til chokoladen og vend flødeskummet i.

Hæld cremen i en skål og stil den koldt i ca. 2 timer.

Mos brombærrene med sukker, men gem et par stykker til pynt.

Fordel brombærpureen på to tallerkener og hæld chokoladecremen over.

Pynt med bær og citronmelisse.

Kommentar

Gem
Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk