Æblegrød

 

Til  4 personer

Tid: ca. 35 min.

5 aromatiske, æbler (fx Transperence Blanc, Gråsten, Rød Ananas, Belle de Boskoop, Cox Orange, Holsteiner Cox, Ingrid Marie eller Filippa)
4 spsk sukker
½ vaniljestang
Et nip salt

TILBEHØR:
2-3 tykke skiver rugbrød (Helst gammeldags mørkt rugbrød, evt. kerner bør være af ren rug og helst bløde. Andre typer kerner, fx solsikkekerner vil forstyrre smagen)
1-2 tsk smør
1-2 tsk rørsukker
½ tsk stødt kanel


Skyl æblerne og skær dem i både. Skræl dem og fjern stilk og blomst.

Kom bådene i en kasserolle med 3-4 tsk vand.

Læg låg på og bring det meget langsomt i kog.

Sluk og lad æblerne trække i 5-7 min.

Tænd igen og lad dem koge forsigtigt, indtil de er helt oppustede og nær ved at »eksplodere«.

Tilsæt sukker, salt, flækket vaniljestang samt -korn.

Bring grøden på kogepunktet, smag til evt. med mere sukker.

Kog grøden kort igennem og hæld den i en skål.

Fjern skorpen af rugbrødet og skær skiverne i stænger.

Rist dem let (½-1 min.) på begge sider på en tør slip-letpande.

Tilsæt smør og lad brødet stege i ca. ½  min. ved middelvarme.

Strø sukker og kanel over, vend stængerne og lad dem stege yderligere et øjeblik, til sukkersiden er karamelliseret.

Tag rugbrødsstængerne af panden og lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Servér æblegrøden kold eller lun med mælk og fløde – eller bare fløde – og det sukkerristede rugbrød.

Kommentar

Gem
Shop.dk
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk