Dolci Semi freddo torrone – nougatis
mandag 26.12.11
- Af Gitte Heidi Rasmussen, Foto: Bjørn Jakobsen
Efter en vellykket middag er det tid til dessert - et godt bud er denne skønne is med italiensk nougat og hasselnødder
Dolci Semi freddo torrone – nougatis
8-10 pers.
| Ingredienser |
Fremgangsmåde |
2 past. æggehvider 1 knsp. salt 2 past. æggeblommer 125 g sukker ½ liter piskefløde 250 g hård italiensk nougat (torrone) 100 g hasselnøddekerner ½ dl sukker 100 g lys nougat ½ dl piskefløde |
Pisk æggehviderne luftige og stive med salt.
Pisk æggeblommer og sukker til luftig æggesnaps.
Tilsæt piskefløde og pisk, til konsistensen er som flødeskum.
Knus nougaten i en multihakker eller foodprocessor og vend den i iscremen.
Vend dernæst de stiftpiskede æggehvider i og fordel iscremen i 8-10 store muffinforme.
Sæt isen i fryseren til næste dag, mindst 4 timer.
Rist nøddekernerne på en tør pande, til skallen brister.
Gnid skallen af i et viskestykke.
Smelt sukkeret på panden og vend nødderne i karamellen.
Afkøl på bagepapir og halver inden servering.
Smelt nougat i en gryde for svag varme sammen med fløde.
Tegn nogle streger med nougatsauce på tallerkenerne og drys med nødder.
Vend isen ud midt på tallerkenen, hæld lidt nougatsauce over og server.
|