Brød med krydderurter

TID: CA. 50 MIN.

1 dl mælk
25 g persille
5 stilke timian
250 g mel
1 tsk bagepulver
1¾ dl olie
4 æg
50 g smagfuld ost
50 g valnødder
Salt og peber

Tænd ovnen på 180 grader.

Blend mælk og krydderurter sammen evt. med en stavblender.

Bland mel og bagepulver i en skål. Hæld mælk og olie i, mens der piskes.

Pisk æggene i ét ad gangen.

Riv osten og bland den og nødderne i dejen. Krydr med salt og peber.

Hæld dejen i en smurt 1½ l rugbrødsform, gerne foret med bagepapir.

Bag brødet i ca. 35 minutter.

Lad det køle lidt af i formen, inden det tages ud.

Det er nemmest at skære brødet når det er afkølet.  

Kommentar

Gem
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk