Drop Scones
fredag 30.10.09
- Af Beagle Iuel-Brockdorff
Afternoon tea er en dejlig engelsk opfindelse. Og hvad er mere hyggeligt end lidt lækkert bagværk til?
Jeg skylder at takke mine to »kageguruer« i Skotland, nemlig min søster Patsy og hendes datter, Claire.
10-12 stk.
120 g mel
1 lille tsk bagepulver
2 tsk sukker
1 nip salt
1 spsk smeltet smør
1 æg
1¾ dl mælk
Smør til bagning
Kom alle de tørre ingredienser i en skål og lav en hulning i midten.
Hæld smeltet smør, æg og mælk i og rør/pisk dejen sammen.
Pensl en tykbundet pande med smør og læg skefulde af dejen på.
De spreder sig lidt.
Bag dem et par minutter på hver side og server dem varme med smør og syltetøj til.