Chokoladekage med tranebær
onsdag 2.12.09
- Af Louise Dandanell Ørsted Foto: Bjørn Jakobsen
Chokoladekagen er bagt med tranebær og valnødder. Server den med friske granatæblekerner og lækkert cognacskum til – uhm.
TID: 50 min. inkl. bagning
Til 8 personer
200 g mørk chokolade
125 g smør
2 æg
75 g mel
175 g sukker
Korn af 1 stang vanilje
75 g tørrede tranebær
75 g valnødder
Tilbehør:
1 granatæble
2 dl piskefløde
1 spsk cognac
Tænd ovnen på 175 grader.
Bræk chokoladen i mindre stykker og kom dem i en gryde sammen med smørret. Varm op under omrøring, til chokoladen er smeltet.
Hæld chokoladesmørret i en skål og pisk æggene i.
Rør mel, sukker, vanilje og tranebær i dejen.
Hæld dejen i en smurt form.
Hak nødderne groft og fordel dem på kagen. Bag kagen i ca. 30 min.
Tag kernerne ud af granatæblet – undgå de bitre hvide hinder.
Pisk fløden til skum og rør cognac i.
Pynt kagen med granatæblekerner og server cognacskummet til.
Prøv også: