Bliv fan af SØNDAG på facebook


Vores sølvbryllup blev fejret med en ferie sydpå med børn, svigerbørn og nogle venner, og vi forventede ikke morgensang og æresport.

Men der blev vi godt nok taget på sengen! Og det så eftertrykkeligt, at dronning Margrethes udslåede hår på sin sølvbryllupsdag er en festfrisure sammenlignet med min frisure, da jeg – efter at være blevet vækket af sangstemmer gennem den åbne altandør – styrtede ned for at åbne døren, alt imens min gemal lå og mumlede »hvad sker der?«

Ingen af os tænkte på, at det var vores sølvbryllupsmorgen. 

Men udenfor stod de alle og sang – og dér stod jeg med strittende morgenhår, kun iført trusser og stropbluse, med bideskinne i munden, som jeg altid sover med og ikke havde taget ud i farten.

Og min manglende sex-appeal denne morgen blev yderligere understreget, da det muntert lød fra vores ældste datter: »Flot, mor – en sølvbrud med menstruation«!

Hvorefter alles blikke fangede vingerne fra Always-bindet mellem mine ben..!

Da var der ikke andet at gøre end at grine højt.

Sølvbruden

Kommentar

Gem
Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Nina fra Rosengade
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk