Bliv fan af SØNDAG på facebook


Jeg arbejder på en børneinstitution, hvor vi har det rigtig sjovt og laver en masse gags med hinanden.

En dag havde jeg siddet med en af vores vikarer, Annie, til pausen og lavet sjov med alt muligt under bæltestedet, blandt andet noget om vores ægløsning.

Næste formiddag tager jeg telefonen på arbejdet – når forældrene ringer, siger de altid »Hej, det er…. jeg er mor/far til ... 

Jeg siger institutionens navn og mit navn, og i den anden ende bliver der sagt: »Hej Lone, det er Annie…« – og der kommer så det fatale, at jeg straks siger til hende: »Hej Annie, hva’ så, har du haft ægløsning?«

Lang pause i telefonen ... »Øh, det ved jeg ikke, men det kan da godt være, jeg har…« lyder det så.

Jeg når at tænke: »Shit, det er en af vores forældre« og måtte undskylde og bevæge mig ud i en lang forklaring om, hvorfor jeg havde sagt sådan.

Heldigvis var det en af de forældre, som kunne tage det - men jeg siger ALDRIG noget i den retning mere, medmindre jeg, med livrem og seler, ved, hvem jeg taler med.

Til vores pause den dag var det mig, som var anledning til morskaben. 

Lone

Kommentar

Gem
Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Nina fra Rosengade
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk